PÅSÆTNINGEN
Der er garanti på tabte totter/tapebaner og løse/tabte mikroringe i 1 måned efter påsætningen. Altså kan man komme ned i salonen og få rettet sin påsætning, så den igen sidder som den skal. Man kan ikke få pengene refunderet, men udelukkende repareret påsætningen, så den igen er som den skal være.
HÅRET
Mørkt hår kan holde i op til et år ved korrekt pleje og lyst hår kan holde op til 6 måneder ved korrekt pleje. Se plejeguiden der er udleveret, for korrekt pleje.
Holdbarheden er vejledende. HaarStraa kan derfor ikke holdes ansvarlig ved kortere holdbarhed, da det afhænger af plejen, og netop dette er ude af salonens hænder, så snart håret er blevet påsat. Især gentagne varmebehandlinger (glat/føn/krøller) kan nedsætte holdbarheden af håret med mere end 50%, selv hvis man bruger lav varme, da varmen udtørrer håret. For længst mulig holdbarhed, følg plejeguiden.
Vigtigt: HaarStraa kan ikke refundere penge for brugt hår, og heller ikke bytte brugt hår.
ALLERGI
Vi bruger microringe af aluminium, og altså uden nikkel og keratinvoksen ved hot fusion er udvundet af naturlige ekstrater. Derfor vil du ikke opleve en allergisk reaktion af at få påsat hair extensions. Skulle du opleve en reaktion fordi din hovedbund ikke kan vænne sig til at have en påsætning på, kan HaarStraa ikke holdes til ansvar herfor.