AFTAGNING
En aftagning kan bestilles samme dag, som du ønsker at få taget håret af. Ved bestilling samme dag, ring på 28705000 eller skriv til os på haarstraa@haarstraa.com, da vores online booking system kun kan booke tidligst 24 timer før.
GENERELT
Hvis dit eget hår er filtret i hovedbunden:
Dette tager tid at rede ud. Aftagningen vil tage længere tid.
Hvis dit eget hår er MEGET filtret i hovebunden:
*Kontakt HaarStraa*, Dette kan tage rigtig lang tid. Det er måske muligt, at vi bliver nødt til at gøre det over en hel dag eller dele aftagningen over i 2 sammenhængende dage. Når håret er filtret sammen til store knuder er det ekstra eksponeret for at knække ved aftagningen, derfor tager vi den tid det tager, så det ikke sker. Sammenfiltringen kan samtidig være så voldsom at håret filtrer ned over limen/tapen/microringene, og så er det ekstra svært at komme til.
SPECIFIKT FOR HOT FUSION OG TAPE
Hvis du har haft dine extensions på i mindre end 1 måned:
Da limen stadig er meget hård/tapen meget stærk, vil det sandsynligvis tage længere tid. Oplys dette ved tidsbestilling.
Hvis du i 14 dage inden aftagningen har brugt hårkur, balsam og oliekur i hovedbunden ved vask:
Tapen/limen vil være blødgjort. Aftagningen vil sandsynligvis tage kortere tid, med mindre limen er af dårlig kvalitet (kun hot fusion).
SPECIFIKT FOR HOT FUSION
Hvis dine extensions har et lavt indhold af keratin i deres bondings (limen):
Limen vil være meget hård og sandsynligvis tage længere tid at få ud.
NB: Dette forekommer til tider ved extensions, der ikke er i særlig god kvalitet. Dette kan du ikke selv vide, så det finder vi først ud af når du sidder i stolen.
Dette forekommer ikke ved HaarStraas eget hår. Har du en formodning om at limen er ekstra hård, så oplys dette ved tidsbestilling.
BEMÆRK: en genpåsætning med tape kan foregå tidligst dagen efter aftagningen, da håret først skal rengøres og tørre. Hvis du ønsker håret genpåsat, bestil da tidligst en tid dagen efter.
En påsætning med ez weft, kan genpåsættes lige efter aftagningen.